Stockholms byplanlægning

Byplanoversigt vedr. det centrale Stockholm

Historiske nedslag:

• Stockholms byhistorie (Den store danske)
• 1946 cityplanen
• Norrmalmsreguleringen (citysaneringen 1960'erne) 
• Sergels torv
• Sergelfontænen
• C.F. Møllers vinderforslag vedr. ny masterplan for Slussen
• ACT 2030 vinderforslag til havnefronten (Värthamnen)

Le Corbusiers futuristiske byplanlægning fra 1930. Le Corbusier var i 1933 i Stockholm for at bidrage til udviklingen af city-projektet. Ligheden med de futuristiske planer hvor trafikårer og højhuse flettes sammen er slående:

Også Sergelstorv med de to niveauer og trafikårerne der bl.a. går under via tunneller er karakteristisk for nytænkningen i mellemkrigsperioden. Den slags masterplaner for storbyerne præger tænkningen frem til 1970'erne.

Begrundelsen for realiseringen af cityplanen fra 1930'erne til 1960'erne:

Med den øgede bilisme og pladsmangel fremkom der i 1930'erne ønsker om modernisering af citykvartererne på Norrmalm, og i 1945 vedtoges den første af en række planer, der i de kommende år og sammen med bygningen af tunnelbanesystemet medførte en gennemgribende sanering fra Sergels torg i syd til Hötorget i nord. I det nye city skulle 50.000 mennesker arbejde, mens kun 1000 skulle bo her; siden er bestræbelserne dog gået i retning af at øge boligmassen og gøre Norrmalm mere alsidig. Inspiration fra New Yorks Manhattan-bebyggelse kan spores i de fem trumpetstötarna, fem centralt beliggende højhuse, opført i 1950'erne og 1960'erne. Hovedjernbanen er ført ind gennem bykernen, og Centralstationen fra 1872 er siden udbygget til et ret enestående centrum for fjerntog, regionaltrafik og det store tunnelbanenet. Hertil kommer fra 1980'erne postterminal (siden flyttet til Solna) samt fly- og charterbusterminal, og kvarteret domineres af hoteller, restauranter og rejsebureauer.

Som en følge af landhævningen udviklede Söderström mellem Stadsholmen og Södermalm sig til en kraftig strøm, som vanskeliggjorde trafikken, og i 1630'erne byggede man en sluse til at regulere strømmen. Nordkysten af Södermalm er en stejl skrænt, og i 1935 anlagdes her ved Slussen en "trafikmaskine" til at føre vejtrafikken på tværs. Den supplerede den elevator, der siden 1883 havde hjulpet trafikken, og som ligeledes i 1935 erstattedes af den i dag fungerende personelevator Katarinahissen. Det stadig aktuelle problem med at lette trafikken mellem nord og syd er siden dels blevet løst med tunnelbaner og omfartsveje, dels med bompenge for bilister,trängselsskatt, der efter et år som forsøgsordning blev gjort permanent i 2007.

Kritikken af denne byplan blev i løbet af 1990'erne og 00'erne massiv. Der var både kritik af at glemme historien og den gamle bys dyder ... og af at cityplanen resulterede i et sterilt og aktivitetsfattig miljø.

Planlægningen går nu i retning af at Stockholm skal forny sig langs havnefronten. Her har danske arkitekter vundet flere konkurrencer om byfornyelse.

Slussenområdet får en ny masterplan som C.F. Møller fra Aarhus står i spidsen får:

Se vinderforslaget her.

Her er et billede fra C.F. Møller som viser området tilført rekreative elementer med fokus på gående, løbende og cyklende borgere:

Her ses situationsplan for projektet:

Det største projekt er nok 2030-planen for det nordøstlige havneområde i Stockholm, Värthamnen, hvor firmaet ACT har vundet projektfasen. Ideen med Valparaiso 2030-projektet er bl.a. at bringe livet tilbage mellem husene (Jan Gehls dogme):

For at sikre en ny aktiv og tilgængelig bydel introducerer masterplan Värtavägen korridoren, et hævet urbant landskab som skaber en afgørende forbindelse mellem by og havn for gående, cyklende og løbende. Dette nye hævede byrum lægger sig ovenpå et centralt parkeringsanlæg som servicerer nye kommercielle-, beboelses- og turisme relaterede funktioner. Formgivningen af korridoren blev optimeret i forhold til at forbinde og løse de komplekse flows af hård og blød trafik til søs og på land. En øget mobilitet og en effektiv løsning af områdets generelle cirkulation og infrastruktur blev derfor udslagsgivende for projektets udformning, som vil føre til en styrkelse af Valparaisos byrum og –liv.

Som et forbindende urbant element danner korridoren et utal af unikke muligheder for aktivitetsbaserede byrum inklusiv rekreative loops, lommeparker, legepladser og interaktive lære-landskaber som artikulerer lokale stormflods problematikker og løsninger. Fodgængerplinten skaber overgange til en serie af lavtliggende offentlige gårdrum som indeholder traditionelle byrum, indkøbsmuligheder, caféer og skaber en let adgang til parkeringsmuligheder. Korridoren bliver en afgørende forbindelse til den nye færgeterminal fra hvor besøgende og beboere i sin fritid og i arbejdsøjemed kan opleve og sætte pris på havnefronten som igen er tilgængelig og attraktiv efter at i årevis have været amputeret fra byen.

Med disse greb bliver Valparaiso en vigtig portal for Stockholm, som med sin store variation af urbane og landskabelige elementer tilbyder besøgende og beboere et diverst og bære- og levedygtigt byområde.